Thursday, 11 November 2010

Onsdag

Onsdag var jeg jo på misrad hapnim og det gik jo fantastisk host host. Føler en vis bitterhed. Anyway, efter misrad hapnim havde jeg tre timers undervisning på uni i jødisk identitet i Israel og diaspora. Interessant fag, sympatisk lærer, søde medstuderende.

Da jeg endelig var hjemme igen ved 20-tiden lavede jeg en omelet og gik derefter i seng (Shai var ikke hjemme). Ved 22-tiden vågnede jeg op og synes egentlig det var lidt trist at slutte dagen sådan og skrev til Susana at jeg alligevel gerne ville ud. Kl.23 var jeg ude af døren. Vi mødtes med en lille gruppe af sydamerikanere på Galina.

Det første stykke tid var der ikke så mange, hvilket er relativt, for havde det været i Danmark, ville så mange mennesker aldrig være dukket op på en dance bar en onsdag i november. Efter en times tid var stedet godt fyldt og kun en "kender" ville kunne se forskel på en onsdag og en torsdag på Galina. Vi dansede til de lukkede kl.3 og så var det direkte hjem og i seng, for jeg havde undervisning kl.10 næste morgen.

No comments:

Post a Comment