Wednesday 23 March 2011

Godmorgen!

Godmorgen!
Og rigtig god morgen til indbyggerne i Beer Sheva. Melanie beretter om endnu to angreb fra Gaza her til morgen. Et kl.5:30 og et kl.9:30. Hør sirenen og en raket her. Og her en video fra youtube fra et beskyttelsesrum. Man kan høre raketterne.

Shai og jeg er blevet spurtg om vi vil være med i en musikvideo, der skal køre på 24-channel (Israels version af MTV). Vi skal være hovedattraktionen, udover bandet selvfølgelig hehehe. Det vil vi gerne selvom vi ikke ved noget om skuespil. De endelige oplysninger får vi snarest.

Update update update!
Efter jeg havde skrevet denne post fandt jeg ud af Jerusalem også var blevet ramt, dog ikke af raketter, men af en bombe. En bombe i en taske dræbte en kvinde og sårede 50 mennesker. Det skete tæt ved Jerusalems central bus station. Læs og se klip på CNN her.

Igår blev Ashdod også ramt af raketter. Læs om det her.

Monday 21 March 2011

Purim 2011

Purim er jødernes fastelavn. Læs mere om højtiden her. Linket er på engelsk, da danske wikipedia ikke har historien helt korrekt. Bom bom.

Torsdag (Esters Faste) startede festlighederne. Shai og jeg havde inviteret Mojo (Maor) til middag. Vi fik hygget os i nogle timer inden han skulle på arbejde som bartender. Vi stødte til senere. Baren var pyntet i anledningen af purim og alle var i kostumer. Efterfølgende tog vi på HaMafteach Bar på Ben Yehuda. Stedet åbner når andre barer lukker. Her havde de hyret en kvinde til at male gæsterne. Igen var gæsterne udklædt.

Fredag var der karneval på Shaul HaMelek St, en stor sidegade til Ibn Gvirol, fra kl. 12-17. Boder med tøj, smykker, mad og drikke var linet op. På pladsen foran museet for moderne kunst var der en scene med en dj og store stande der solgte øl, energidrik og vodka. Se video. Selvom det var en fest med masser af glade mennesker, kunne man finde skarpskyttere på tagene og politi i gaderne. Israel er altid forberedt på et angreb.
Ugens shabbat middag blev indtaget hos faster Sima (Simona) i Rishon LeZion.

Lørdag stegte Shai og jeg et par timer på stranden. Om aften tog Shai til faster Nina der havde en kostume fest. Jeg skulle til IDC Herzeliya's purim fest i Namal med Susana. Et par der var klædt ud som avatars vandt en rejse til Thailand. Susana og jeg tog en taxa til Florentine kvarteret. Her var der fest i samtlige gade, dj's der spillede på tage, på balkoner og i gaderne. Festen skulle efter planen slutte kl.8 næste morgen. Rigtig god stemning. Susana og jeg mødte tilfældigt Agustina. Sammen tog vi til Rotschild Blv. for at finde mad. der var lange køer alle steder, så vi tog en taxa til Karnaf på Dizengoff.

Søndag var jeg hjemme hele dagen. Jeg var mørbanket efter weekenden.

For flere videoer fra purim i Israel, tryk her.



Tuesday 15 March 2011

Middelhavets Miami

Rejseliv.dk har skrevet en artikel om Tel Aviv. Læs artiklen her.

Mendelimos, også kaldet Mendeli, baren der bliver omtalt i begyndelsen af artiklen, har jeg selv været på en håndfuld gange. Her kommer unge i forholdsvis afslappet tøj. Baren har en ryger og ikke-ryger afdeling. Musikken spænder fra rock til pop, lidt gammel lidt nyt. Men intet techno, trance eller lounge. Aldersgrænsen er 25. Men umiddelbart ser det ud til at dørmanden ikke går så meget op i det. Jeg er selv 23. Selvom stedet er low key, er priserne det bestemt ikke. En vodka/cranberry koster 45 nis. På byens hotte barer og clubber koster samme drink 45-50 nis. Er man en gruppe bør man bestille bord, da der ikke er megen gulvplads og de (små) borde bliver hurtigt taget.

Du finder baren på hjørnet af Mendeli og HaYarkon.

Sunday 13 March 2011

Det regner, alle ruderne får fregner. Dryp dryp dryp...

Pludselig kom vinteren tilbage. Her regner det og vi fryser. Husene er ikke bygget til at holde folk varme. Murene er ikke isolerede og gulvene er af fliser. Indbyggerne i Tel aviv går helt i stå når det regner. Cykler og scootere holder de sig fra. Markederne er halvtomme og lukker tidligt. Jeg er i tvivl om regntøj og gummistøvler er kommet til Israel. Tror det ikke. Folk kigger langt efter mig i min lange, blå Ilse Jacobsen regnjakke og sorte Hunter gummistøvler. Er jeg smart, praktisk eller mega kikset i deres øjne??? Men nu kommer april snart og så bliver det varmt. Og pludselig er det sommer og så orker man intet, ikke engang at gå på stranden eller ned i supermarkedet som ligger på den anden side af gaden.

Jeg undskylder den dårlige videokvalitet. Jeg har filmet dem på min mobil, hvor man tydeligt kan se billedet.

Thursday 3 March 2011

Hold på hat og briller!

Det er ikke nemt at være cyklist i Tel Aviv, i hvert fald ikke som begynder. Cykelstier er der meget få af i Israel. Fodgængere, billister og andre cyklister tager ikke hensyn. Ting som at række hånden ud når man drejer eller hæve den når man skal stoppe er ikke integreret i cykelkulturen hernede. Noget af det mest irriterende er når busser og biler holder for rødt på fodgængerovergangen, hvilket gør det besværligt, ja i nogle tilfælde farligt, at krydse vejen. I går måtte jeg køre i samme vejbane, som bilerne der kørte imod mig for at krydse vejen, da en bus og en bil spærrede. Desuden tog det noget tid at finde ud af, der var grønt, da bussen holdt mellem mig og lyssignalet.
Men efter nogle år i Israel er jeg, hvis jeg selv skal sige det, blevet rimelig god til at styre rundt mellem fodgængere (who don't give a shit about you), fortorvscaféer, scootere, biler, katte, fugle, åndsvage afspærringer og store huller.

Til dem der ikke lider af sø- og køresyge er her et klip fra idag på Ben Yehuda.