Monday, 29 November 2010

Lørdag

Lørdag er som regel en dødkedelig dag hernede, ligesom søndag i Danmark. Shai og jeg gik en tur på promenaden. Solen varmede godt. Hver lørdag er der en eller anden danseforening der danser foran Plaza Hotel. De fleste dansere er ældre, men de klør på til al slags musik. Skønt at se.

Da shabbat var overstået lørdag aften smuttede vi til Ikea. Ikea i Israel er desværre ikke lige så billig som Ikea i Danmark. Jeg havde kigget på en sovesofa til 799 i Dk. I Israel koster den 899 nis (1348 kr)! Så går lidt af det sjove af når man ved hvor billigt man kunne have fået tingene andre steder. Vi sluttede turen af med middag på Spaghettim.

Tilbage i Tel Aviv var vi til fødselsdag i Hilton Mega Bar, hvor Shai arbejdede indtil for to uger siden.

Sunday, 28 November 2010

Soendag eftermiddag

Saa fik jeg fat i noget jylepynt, julekort og et plastik fantastisk juletrae. Jeg maatte til Florentin kvarteret for at finde et ordentligt udvalg. Jeg kan anbefale butikken i Matalon 34. Billederne er derfra.
Gik forbi en butik der af en eller anden grund havde et dansk flag i vinduet. Naeste gang gaar jeg ind og spørger om aarsagen.
Paa vej hjem købte jeg to sufganiot. Mums. Roladin laver en del sjove udgaver af denne Hanukkah kage bl.a. med champagne. Jeg koebte en alm. (berliner) og en med creme og chokolade. De røg lynhurtigt ned.

Jeg pynter mit plastik juletrae her.






Shai og jeg i en israelsk avis

Saturday, 20 November 2010

Shabat Shalom

Fredag plejer vi at spise middag hos shais forældre. Men denne fredag havde vi andre planer. Vi spise sammen med nogle venner i en lækker lækker lejlighed. Eyal stod for madlavningen. Tre retter blev det til. Dejlig mad og søde mennesker, mere kan man vel ikke bede om.

Efter arrangementet tog Shai og jeg på en bar en gade fra hvor vi bor. Shais kollega fejrede sin fødselsdag der.

Videre til sambusak baren overfor.

Vi sluttede aften af med Harry Potter 5.

Wednesday, 17 November 2010

bryllup


Igår var Shai og jeg til bryllup. Hans tidligere chef blev gift. Til israelske bryllupper starter man sent. Jeg tror det hænger sammen med, at man ikke kan blive viet af en rabbiner på en fredag og lørdag pga. shabbat. For at gæsterne kan være med, skal man starte sent, da de skal hjem fra arbejde. Med mindre man bliver gift på en torsdag, skal folk også på arbejde dagen efter, så der bliver aldrig festet igennem til kl.5 om morgenen.

Først er der en reception hvor man går rundt og får små retter, f.eks. sushi, dim sum og spyd. Derefter finder vielsen sted og direkte efter løber folk på dansegulvet. Maden bliver entet serveret eller der er buffet. Man sidder aldrig og hygger snakker med hele ens bord under maden, for halvdelen af bordet er som regel på dansegulvet.

Igår var der til receptionen, orientalske frikadeller, kalkun, kylling, fire forskellige fisk, tre slags dimsum og div. dressinger som hummus, thina og hvidløg. Og så var der selvfølgelig fri bar hele aften.

En mindre snack ret af brød, salater og kylling tempura.
Forretten var fisk eller lammekød.
Hovedretten var entrecote med ris eller kartoffelmos.
Der var tre slags desserter at vælge mellem. Man kunne sikkert få lov til at smage dem alle hvis man spurgte.
Natmaden bestod af lav-selv burger.

Udover det sædvalige film- og kamerahold var der også en fotoboks med udklædning. Rigtig god idé! Som regel bliver der delt ud af slik, sjove briller, hatte, knæklys og andet gøgl på dansegulvet, det blev der også igår.

Videoen er fra lige efter vielsen.
Vil i se flere klip fra jødisk-israelske bryllupper så tryk her og her.

Friday, 12 November 2010

Madmarked

Idag spiste Shai og jeg frokost på madmarkedet i Dizengoff centret. På markedet finder du traditionel mad som cous cous, hummus, hamin, supper, labaneh, kubeh,  kager... Det bedste er at man må smage på det hele mmm! Jeg fik en omgang iransk mad (se billede) og Shai indisk til 20 og 25 nis.

Torsdag 16:00 - 22:00
Fredag 10:30 - 16:00

Adresse: Hjørnet af Dizengoff og King George St.
 
 

Thursday, 11 November 2010

Onsdag

Onsdag var jeg jo på misrad hapnim og det gik jo fantastisk host host. Føler en vis bitterhed. Anyway, efter misrad hapnim havde jeg tre timers undervisning på uni i jødisk identitet i Israel og diaspora. Interessant fag, sympatisk lærer, søde medstuderende.

Da jeg endelig var hjemme igen ved 20-tiden lavede jeg en omelet og gik derefter i seng (Shai var ikke hjemme). Ved 22-tiden vågnede jeg op og synes egentlig det var lidt trist at slutte dagen sådan og skrev til Susana at jeg alligevel gerne ville ud. Kl.23 var jeg ude af døren. Vi mødtes med en lille gruppe af sydamerikanere på Galina.

Det første stykke tid var der ikke så mange, hvilket er relativt, for havde det været i Danmark, ville så mange mennesker aldrig være dukket op på en dance bar en onsdag i november. Efter en times tid var stedet godt fyldt og kun en "kender" ville kunne se forskel på en onsdag og en torsdag på Galina. Vi dansede til de lukkede kl.3 og så var det direkte hjem og i seng, for jeg havde undervisning kl.10 næste morgen.

Japanika

Er i til billig men dejlig sushi, så besøg Japanika. Japanika har både sushi, sashimi, supper, kylling og nudler. Der ligger en lille Japanika i nr. 128 på Dizengoff Street der har ude- og indendørsservering.
En større Japanika ligger på Yirmeyahu Street 47, lige ved HaYarkon Park. Den har dog kun indendørsservering, men tilgengæld panorama vinduer, så man får udsigt til parken.

Er du ude efter et hurtigt skud sushi eller er klokken efter 24, så anbefaler jeg at tage til miniature udgaven af Japanika på Sderot Rothschild 12 (Rothschild/Allenby). Her sidder man udenfor på barstole eller boulevardens bænke og spiser. Torsdag og fredag nat er stedet fyldt af unge, på vej hjem fra byens mange barer og clubber. Denne Japanika har et mindre menukort end de andre. De har f.eks. ikke kokossuppen, men "kun" tofu suppe.

Jeg elsker deres kokos suppe til 31 nis (se billede #1). Tyk suppe af kokosmælk med bl.a. glasnudler og kylling, kød eller seafood (om det er fisk, skaldyr eller begge ved jeg ikke). Jeg har kun prøvet med kylling.

Jeg kan også anbefale deres Rainbow Roll, som består af 8 stk. i/o sushi med´bl.a. avokado og tre forskellige fisk (se billede #3). Eller 8 stk. fotomaki til 19 nis, hvor su selv vælger én fisk og to grøntsager.

Har engelsk menu alle steder.

Tel.: 03-5291014 (Dizengoff).
Tel.: 03-5466666 (Yirmiyahu).

Tuesday, 9 November 2010

D-dag

Om en time har Shai og jeg et møde på misrad hapnim (indenrigsministeriet) ang. opholds- og arbejdstilladelse. Man ved aldrig hvad der kan ske der. Vi håber vi kommer ind til en der har en god dag. For tre år siden var vi igennem det samme. Fordi Shai havde glemt en elregning (!) fik jeg i første omgang kun opholdstilladelsen. Vi fik en ny tid to mdr. efter, hvor jeg heldigvis fik arbejdstilladelsen. I sidste ende er det nok ti gange lettere at få div. tilladelser i Israel end i Danmark ("tak" til Birthe Rønn Hornbech).

Update kl.13.20
Vi skal komme igen i december til et interview. De forstår ikke at jeg for tre år siden fik div. tilladelser, men efter et år tog tilbage til Dk, for at blive der i to år.

Den 10. februar skal vi møde op igen og får der dommen. Jeg kan ikke få arbejdstilladelsen før den 10.

King George, 26 Hamelech George Street

Ungt, trendy, up-tempo, billigt ... Et par ord til at beskrive King Georg, en resto-bar i centrum af Tel Aviv. Her kan du spise meget mad for ingen penge, så vær sikker på du har en tom mave inden. De har en masse pastaretter, burger, kyllingevinger, schnitzel, bøf, carpaccio ... Min favorit er forretten Portobello Mushrooms med gedeost, nødder og olivenolie (20 NIS, se billede). Jeg tager normalt Pasta Fungi, Pasta Curry eller Chicken Breast som hovedret (25-35 NIS). Det er kun sket en gang, at jeg havde plads nok til dessert.

King Georg er åben dag og nat. Der er happy hour mellem 16 og 19. Udnyt det og få en gratis øl, et glas vin eller en cocktail og billigere priser på retterne. Der er som regel kø udenfor, men det går meget hurtigere, hvis du ønsker at sidde i baren. De har været så venlige at stille en lang bænk op og fri limonade (om vinteren er det noget risengrøds ligende spise).

Der spilles musik døgnet rundt. Om aften er det højere. Nogle aftener har de en dj på balkonen. Søndag er en stille dag med stille musik- også om aften.

Tel.: 052-6959662

Monday, 8 November 2010

Fredag

Fredag mødte jeg (danske) Melanie i Tel Aviv. Hun læser og bor i Beer Sheva med hendes kæreste Ran. Vi kiggede i butikker og fandt et outlet (!) med søde kjoler og toppe. Før pris: mellem 150 og 300 nis. Nu: 59 nis. (Vi har begge vores nye kjoler på på billederne). Vi spiste frokost på et af vores favorit steder King George. Melanie fik en god Pasta Salmon til 25 nis og jeg tog en omgang kyllingbryst med kartoffelmos og salat til 30 nis.

Aftensmaden blev som altid indtaget hos Shais forældre. Mira, Shais mor, havde inviteret en arbejdsforbindelse, fra Diakonia, og hans familie. Svenskere. Dejligt at kunne snakke svensk/dansk sammen under hele middagen. Bonus info: Manden kendte Stieg Larsson.

Jeg havde inviteret Melanie, Ran, to af deres venner og 4 piger fra uni hjem til mig inden vi skulle på bar. Pigerne kendte jeg ikke. Dvs. jeg har nogle fag med dem, men har kun talt en gang med den ene. Tænkte jeg måtte være lidt social og lære nogle nye mennesker at kende og så blev de altså også inviteret. De er iøvrigt fra USA, men deres forældre er israelere.

En fotograf, jeg gennem de sidste 3 år, har mødt på Galina (mega bar i Namal), inviterede mig og co. til åbningen af hans nye bar Guys & Dolls. Ikke noget specielt, men altid dejligt med lidt VIP behandling. Vi sluttede af på Shais bar, der ligger i samme gade. Og så en lang gåtur hjem.

Friday, 5 November 2010

Tirsdag eftermiddag på uni

En lille video jeg har kæmpet for at få uploadet siden tirsdag. Jeg har undervisning i Dan David bygningen, som i ser til sidst. Tryk her.

Tamara iced yoghurt

Tamara er en trendy yoghurt butik, der kun ligger to gader fra mig. De kølige blå og hvide farver lokker dig ind i den varme israelske sommer. Jeg kan særligt lide gyngerne, som fungerer som stole og pigen med den polka prikkede kjole på væggen. I år har de tilføjet to nye smags varianter; mango og granatæble yoghurt. Derudover er der den alm. yoghurt smag. De er alle tre lidt syrlige og meget kolde. Man vælge selv sin "toppings". Der er forskellige blandinger af müsli, chokolader, frugt og kiks (fx. Oreo, mums). En lille koster 18 nis og rigelig! Der er også en mellem og en stor strørrelse.
Forvent lang kø i det varme sommeraftener, men i dagstimerne er der som regel aldrig mere end tre mennesker i køen.

Åben: søn - tor: 08:30-01:00 am. Fre: 08:30 til shabbat. Lør: efter shabbat til 01:00 am.
Adresse: Ben Yehuda 96, Tel Aviv. Tel.: 03-5234449

Monday, 1 November 2010

Lonely Planets top 10 byer i 2011

Tel Aviv er nr.3 på Lonely Planets top 10 liste over byer i 2011. Se hele listen her

3. Tel Aviv

Tel Aviv is the total flipside of Jerusalem, a modern Sin City on the sea rather than an ancient Holy City on a hill. Hedonism is the one religion that unites its inhabitants. There are more bars than synagogues, God is a DJ and everyone’s body is a temple. Yet, scratch underneath the surface and Tel Aviv, or TLV, reveals itself as a truly diverse 21st-century Mediterranean hub. By far the most international city in Israel, Tel Aviv is also home to a large gay community, a kind of San Francisco in the Middle East. Thanks to its university and museums, it is also the greenhouse for Israel’s growing art, film and music scenes.

At glemme sin taske i Israel...


er ikke noget man spøger med. I aftes blev vores del af Ben Yehuda lukket af fordi, der var en taske på vejen eller fortorvet. Dem der har forretninger blev evakueret. Jeg havde hørt politiet råbe noget med nogle biler og noget andet jeg ikke forstod, men var ikke klar over hvad der foregik dernede. Shai sov, da han var syg. Pludselig lyder det største brag. Shai vågner op og siger "noget slemt er sket". Vi løber ud på altanen og kan se en tom gade og mange blå blink. Bombeholdet havde lige sprængt tasken og prøvede nu at få halet den til sig i en snor. Desværre var jeg lidt for langsom, så fik kun taget et meget dårligt billede af situationen.