Saturday, 18 June 2011

Kreta!

Tager til Hersonissos med Shai imorgen tidlig. Vi fandt en afbudsrejse her til aften. Tager på et stort hotel med all-inclusive. Det skulle ligge en gåtur fra selve byen Hersonissos. men havd søren. Vi regne rmed at leje en bil eller scooter, så vi kan komem lidt rundt på øen. Vi tager ikke computer med. Så ved ikke om jeg får skrevet eller uploadet billeder før torsdag aften.

Natten til fredag lander min veninde Stina. Hun skal være her i tre uger. Fredag har vi en brit milah (omskæring) vi skal til. Stina er frisk på at atge med, så det bliver sjovt at se hvad hun siger til det.

Monday, 13 June 2011

Min professor Dr. Uriya Shavit

Er ved at skrive eksamensopgave i Politics, Religion and Terror in the Middle East om Yusuf al-Qaradawi. Under en informationssøgning på nettet faldt jeg over et klip med min underviser Dr. Uriya Shavit. Han taler på Kanal 10 om hans dengang nye bog The Wars of Democracy. Det er på hebraisk, men tænkte det var meget sjovt at se hvem jeg har tilbragt 4 timer om ugen med dette semester. Han har også skrevet artikler for Ha'aretz. Er man helt vild efter at høre mere fra ham kan man købe en af hans bøger, New Imagined Communities, på Saxo.dk.

Se klippet her: http://video.google.com/videoplay?docid=223283890224135593

Pride Parade Billeder

De tog bygninger på den ene side af vores er ferielejligheder. I denne og sidste uge har de begge været fyldt med homoseksuelle (mænd). De har også flaget med regnbueflaget og på dagen for paraden gav de kolde vand, juice og brochure med hebraiske gloser som "do you have a condom", "passive", "active", "gay", "lesbian" og "you are hot". De havde også hængt et kæmpe banner op hvor der stod "We are proud to have you". Gad vide om ejerne er bøsser eller om de bare har fået øjnene op for en god forretning. Anyway, det var i hvert fald sjovt at se dem prøve små underbukser sammen eller at få udsigt til en gennem voksede kroppe hehehe...

Kort tid inden lastbilerne kom, fik en gruppe forældre med skilte hvor de krævede lige rettigheder for deres homoseksuelle børn. Stærkt gået. Fik gåsehud. I Israel kan homoseksuelle ikke blive viet, eller de kan, men det er ikke godkendt. Det samme gælder for os "blandede" par.

Vi så flere bøsser med kalotter. Der va da også en vogn med religøs homeseksuelle, ikke lieg til at se, men de havde et stort skilt på enden af vognen der fortalte hvem de var. De var ikke ortodokse eller konservative for den sags skyld. Men jeg ved at der i Jerusalem er en sammenslutning af homoseksuelle ortodokse jøder.

Både forrest og bagerst af paraden var den helt store sikkerhedsstyrke sat ind.






Friday, 10 June 2011

Pride Parade er på vej

Uhhh der er stemning på Ben Yehuda. Pride paraden er på vej fra Gan Meir. Der er de klassiske regnbueflag over hele Tel Aviv, sat op af kommunen, høj musik fra butikker og barer og folk der sælger souvenirs fra deres små boder. Shai og jeg tager cyklerne og følger dem når de er kørt forbi os. Regner med de slutter af på stranden med en brag af en fest.

I får selvfølgelig billeder senere eller i morgen.

God fredag!

Monday, 6 June 2011

Container Restaurant - Bar - Art Space

Container finder du på havnen i Jaffa (Warehouse Nr.2). Havnen er en blanding af nyt og gammel. Et sted jeg tror der bliver meget trendy om et par år. På deres visitkort skriver de:

The Container, a new horizon in ancient Jaffa, a restaurant, bar, and art project space. Featuring a daily menu of the latest Med catches, The Container is the new all round culture destination for those seeking good food, good art, good atmosphere, all packaged with an unbeatable view.

Jeg besøgte stedet i februar med mine forældre. Vi var der lige inden frokost på en hverdag. Vi var kun os og et andet bord med gæster. Men det gjorde ikke spor. Vi sad udenfor hvor vi kunne se på fiskerne i den lille havn og Middelhavet. Indenfor var der kunst overalt. Faktisk var stedet et stykke kunst i sig selv. Det var tydeligt at stedet havde en god atmosphere om aften og der sikkert er gang i den om natten.

Stedet er en fiske restaurant, hvis nogle skulle være i tvivl. Vi fik dejlig fiske tapas og hjemmebagt brød. Jeg kan ikke huske prisniveauet i forhold til hvad vi fik. Måske min mor kan, så mor, smid lige en kommentar under indlægget. Ellers kan i se menuen her.

De har menu kort på engelsk.

Åben søndag-torsdag fra kl.10- til ud på natten når gæsterne går. Fredag/lørdag: Brunch fra kl.10.

Kontakt/bestil bord på: +972368321/036836321.

Containers hjemmeside: http://www.container.org.il/.






Friday, 3 June 2011

Israel's Independence Day

Den 9/10. maj fejrede Israel sin 63. selvstændighedsdag. Nogle finder det svært at gå fra Yom HaZikaron til Independence Day. Den ene dag ligger landet i sorg og den næste er det 24 timers non-stop fest. Susana og jeg var først hos mig, hvor vi gjorde os klar til den helt store fest på Marina Roof Bar, der ligger på taget af Marina Hotel. Vi kom sent, så festen var godt igang. Folk badede i pollen og dansede rundt på borde og sofaer. Vi var der kun et par timer. Bagefter spiste vi kosher pizza på Dizengoff og Susana tog videre til gadefest i Florentine kvarteret.

Dagen efter var der musik og fest i Tel Avivs gader. Hen på aften var jeg blevet godt træt af den konstante høje musik. Men sådan er israelere, særligt tel aviv'ere, skal der festes så skal der festes.

Yom HaZikaron

Den 8/9. maj var det Yom HaZikaron (IDF's Memorial Day) i Israel. ALT lukkede den 8. om aften, for at vise at landet var i sorg. På dagen (en jødisk dag starter når den første stjerne er på himlen) mindes man faldne soldater. I de større byer som Haifa, Tel Aviv (Rabin Square) og Jerusalem, afholdes koncerter med stille musik, taler og små videoer på storskærme med de faldnes familier og venner. Mange tager hvide bluser eller skjorter på. På Holocaust dagen og på Yom HaZikaron lyder en sirene i løbet af dagen. Når den lyder stopper al trafik og gøren. Folk rejser sig op og er helt stille indtil sirenen stopper. Sirenen lyder som vores i Danmark når vi mindes 2. Verdenskrig. På Holcaust dagen røg Shai ud af sengen og stod sovende op. På Yom HaZikaron var jeg på stranden da sirenen lød. Det tog noget tid for folk at høre sirenen. Men da de gjorde, stod de op lige så langt øjede rækkede, også på hotellernes tage hvor der er swimmingpools. En lille smule skræmmende for en udenforstående. Jeg kom til at tænke på en film hvor naturen gør oprør mod menneskeheden, ved at blæse vind i dem og få dem til at rejse sig og begå selvmord.

Er du tourist i Israel i maj er det værd at tjekke om du er i landet på Holocaust dagen den 2. maj og på Yom HaZikaron, da alt er lukket. Jeg vidste ikke at restauranterne også lukkede og havde planlagt farvel-middag med min moster on hendes familie. Deres hotel havde ikke informeret dem. Heldigvis havde de mad i køleskabet.