Monday, 13 June 2011

Pride Parade Billeder

De tog bygninger på den ene side af vores er ferielejligheder. I denne og sidste uge har de begge været fyldt med homoseksuelle (mænd). De har også flaget med regnbueflaget og på dagen for paraden gav de kolde vand, juice og brochure med hebraiske gloser som "do you have a condom", "passive", "active", "gay", "lesbian" og "you are hot". De havde også hængt et kæmpe banner op hvor der stod "We are proud to have you". Gad vide om ejerne er bøsser eller om de bare har fået øjnene op for en god forretning. Anyway, det var i hvert fald sjovt at se dem prøve små underbukser sammen eller at få udsigt til en gennem voksede kroppe hehehe...

Kort tid inden lastbilerne kom, fik en gruppe forældre med skilte hvor de krævede lige rettigheder for deres homoseksuelle børn. Stærkt gået. Fik gåsehud. I Israel kan homoseksuelle ikke blive viet, eller de kan, men det er ikke godkendt. Det samme gælder for os "blandede" par.

Vi så flere bøsser med kalotter. Der va da også en vogn med religøs homeseksuelle, ikke lieg til at se, men de havde et stort skilt på enden af vognen der fortalte hvem de var. De var ikke ortodokse eller konservative for den sags skyld. Men jeg ved at der i Jerusalem er en sammenslutning af homoseksuelle ortodokse jøder.

Både forrest og bagerst af paraden var den helt store sikkerhedsstyrke sat ind.






Friday, 10 June 2011

Pride Parade er på vej

Uhhh der er stemning på Ben Yehuda. Pride paraden er på vej fra Gan Meir. Der er de klassiske regnbueflag over hele Tel Aviv, sat op af kommunen, høj musik fra butikker og barer og folk der sælger souvenirs fra deres små boder. Shai og jeg tager cyklerne og følger dem når de er kørt forbi os. Regner med de slutter af på stranden med en brag af en fest.

I får selvfølgelig billeder senere eller i morgen.

God fredag!

Monday, 6 June 2011

Container Restaurant - Bar - Art Space

Container finder du på havnen i Jaffa (Warehouse Nr.2). Havnen er en blanding af nyt og gammel. Et sted jeg tror der bliver meget trendy om et par år. På deres visitkort skriver de:

The Container, a new horizon in ancient Jaffa, a restaurant, bar, and art project space. Featuring a daily menu of the latest Med catches, The Container is the new all round culture destination for those seeking good food, good art, good atmosphere, all packaged with an unbeatable view.

Jeg besøgte stedet i februar med mine forældre. Vi var der lige inden frokost på en hverdag. Vi var kun os og et andet bord med gæster. Men det gjorde ikke spor. Vi sad udenfor hvor vi kunne se på fiskerne i den lille havn og Middelhavet. Indenfor var der kunst overalt. Faktisk var stedet et stykke kunst i sig selv. Det var tydeligt at stedet havde en god atmosphere om aften og der sikkert er gang i den om natten.

Stedet er en fiske restaurant, hvis nogle skulle være i tvivl. Vi fik dejlig fiske tapas og hjemmebagt brød. Jeg kan ikke huske prisniveauet i forhold til hvad vi fik. Måske min mor kan, så mor, smid lige en kommentar under indlægget. Ellers kan i se menuen her.

De har menu kort på engelsk.

Åben søndag-torsdag fra kl.10- til ud på natten når gæsterne går. Fredag/lørdag: Brunch fra kl.10.

Kontakt/bestil bord på: +972368321/036836321.

Containers hjemmeside: http://www.container.org.il/.






Friday, 3 June 2011

Israel's Independence Day

Den 9/10. maj fejrede Israel sin 63. selvstændighedsdag. Nogle finder det svært at gå fra Yom HaZikaron til Independence Day. Den ene dag ligger landet i sorg og den næste er det 24 timers non-stop fest. Susana og jeg var først hos mig, hvor vi gjorde os klar til den helt store fest på Marina Roof Bar, der ligger på taget af Marina Hotel. Vi kom sent, så festen var godt igang. Folk badede i pollen og dansede rundt på borde og sofaer. Vi var der kun et par timer. Bagefter spiste vi kosher pizza på Dizengoff og Susana tog videre til gadefest i Florentine kvarteret.

Dagen efter var der musik og fest i Tel Avivs gader. Hen på aften var jeg blevet godt træt af den konstante høje musik. Men sådan er israelere, særligt tel aviv'ere, skal der festes så skal der festes.

Yom HaZikaron

Den 8/9. maj var det Yom HaZikaron (IDF's Memorial Day) i Israel. ALT lukkede den 8. om aften, for at vise at landet var i sorg. På dagen (en jødisk dag starter når den første stjerne er på himlen) mindes man faldne soldater. I de større byer som Haifa, Tel Aviv (Rabin Square) og Jerusalem, afholdes koncerter med stille musik, taler og små videoer på storskærme med de faldnes familier og venner. Mange tager hvide bluser eller skjorter på. På Holocaust dagen og på Yom HaZikaron lyder en sirene i løbet af dagen. Når den lyder stopper al trafik og gøren. Folk rejser sig op og er helt stille indtil sirenen stopper. Sirenen lyder som vores i Danmark når vi mindes 2. Verdenskrig. På Holcaust dagen røg Shai ud af sengen og stod sovende op. På Yom HaZikaron var jeg på stranden da sirenen lød. Det tog noget tid for folk at høre sirenen. Men da de gjorde, stod de op lige så langt øjede rækkede, også på hotellernes tage hvor der er swimmingpools. En lille smule skræmmende for en udenforstående. Jeg kom til at tænke på en film hvor naturen gør oprør mod menneskeheden, ved at blæse vind i dem og få dem til at rejse sig og begå selvmord.

Er du tourist i Israel i maj er det værd at tjekke om du er i landet på Holocaust dagen den 2. maj og på Yom HaZikaron, da alt er lukket. Jeg vidste ikke at restauranterne også lukkede og havde planlagt farvel-middag med min moster on hendes familie. Deres hotel havde ikke informeret dem. Heldigvis havde de mad i køleskabet.

Monday, 30 May 2011

Kusine Maayans bryllup (+update)

Oh ups! Sidst jeg skrev et indlæg var den 18. april!!! Har været i Danmark, haft to besøg fra Danmark og eksaminer. Eksaminerne har jeg stadig. Men dog med meget mindre pres efter jeg afleverede min sølle bachelor. Havde så mange gode idéer til den opgave, men uden vejledning og med andre eksaminer samtidig gik det bare ikke så nemt. Og så er jeg bare ikke god til de der lange skriftlige opgaver. Den skal bare bestås så jeg ikke skal skrive den om og må udskyde min kandidat. Uh, og i vil måske gerne vide hvad jeg skrev om? Jeg skrev om Latinamerikanske jøder i Israel. Det handlede om identitet og integration. 

Først får tage rvi kusine Maayans bryllup den 4. maj. Hun havde et "lille" bryllup med "kun" 250 gæster. Det lyder af meget for os danskere. Men da jeg var der syntes jeg faktisk det var et lille bryllup i forhold til hvad jeg plejer at se dernede. Der kan nemt være 5-600 gæster.

Moster Mia, hendes kæreste Søren og deres baby Mille var i Israel da Maayan skulle giftes. Så de blev inviteret med til brylluppet. De holdt ud til vielsen var overstået. Så måtte de hjem så Mille kunne få ro og søvn.

Jeg har sammensat billeder og små videoklip fra arrangementet i en lille video. Det var nememre end at uploade en hele masse her. Jeg har travlt med en eksamen her til aften, så jeg har ikek lavet glidende overgange, effekter osv. Videoen kan du se her.





Monday, 18 April 2011

God påske, happy easter, happy passover og חג שמח!

Pesach er den jødiske påske, eller måske mere korrekt påske er den kristne udgave af den jødiske pesach. Kristendommen har nemlig taget mange elementer fra denne højtid bl.a. påskelammet, påskemiddag som idag er en frokost og højtidens oprindelige navn er pascha. Idag er det Layla haSeder i den jødiske kalender. HaSeder betyder ordenen. Jøderne fejrer exodus, udgangen af Egypten, ved at have et uendeligt langt ritual, der følger en bestemt orden (heraf navnet haSeder). Man mødes til en middag der varer i MANGE timer. Her spiser man en særlig spise der symboliserer forskellige ting forbundet med exodus historien, man synger, siger bønner og læser fra Hagadah'en.

Pesach er en af de vigtigste højtider i jødedommen. Højtiden symboliserer det jødiske folks fødsel. Hvor skabelsesberetningen (Bereshit) er universel og fortæller om menneskets og verdens tilblivelse, er pesach partikulær og fortæller om det jødiske folks skabelse.  Hvert år gennemleves udgangen af Egypten. Fortid og nutid bliver ét. Så når man sidder ved bordet, sidder man faktisk i Egypten og har travlt med at få spist og komme afsted.

Som religionshistoriker er dette lange ritual helt fantastisk da ritualet som sagt følger en bestemt "opskrift" og der kun er få variationer, hvilket gør det nemt at analysere. Jeg har endnu ikke fejret pesach i Israel. Men jeg har fejret Layla haSeder eller Sedermåltidet i Bet Chabad i København.

Læs mere her og på dansk om påske og pesach her.

Dayenu, klassisk pesach sang. Tryk her.
En moderne pesach sang. Men stadig med et budskab. Tryk her.
En anden klassisk pesach sang er Ma Nishtanah, også kaldet De Fire Spørgsmål. Synges først langsomt og så hurtigt. God stemning. Tryk her.


Lidt fra Shais pesach i år. Hans farfar læser op fra Haggadah.