Israel's Independence Day

Den 9/10. maj fejrede Israel sin 63. selvstændighedsdag. Nogle finder det svært at gå fra Yom HaZikaron til Independence Day. Den ene dag ligger landet i sorg og den næste er det 24 timers non-stop fest. Susana og jeg var først hos mig, hvor vi gjorde os klar til den helt store fest på Marina Roof Bar, der ligger på taget af Marina Hotel. Vi kom sent, så festen var godt igang. Folk badede i pollen og dansede rundt på borde og sofaer. Vi var der kun et par timer. Bagefter spiste vi kosher pizza på Dizengoff og Susana tog videre til gadefest i Florentine kvarteret.

Dagen efter var der musik og fest i Tel Avivs gader. Hen på aften var jeg blevet godt træt af den konstante høje musik. Men sådan er israelere, særligt tel aviv'ere, skal der festes så skal der festes.

Mode på Uni

I sidste uge var der et hold fra Ynet på campus, der spurgte de studerende om deres stil. Jeg var ved at komme for sent, så jeg takkede nej. Men mod slutningen af programmet ser man mig, helt præcist fra 2:17. Hvis i ikke kan hebraisk, kan i bruge google til at oversætte artiklen.

http://www.ynet.co.il/articles/0,7340,L-4032956,00.html

Onsdag den 23. februar: raketter, uni og vandskade

Uni er startede mandag. Der er så mange nye ansigter. Magter ikke helt at socialisere, det var svært nok sidste gang at komme i kontakt med folk. De fleste er fra USA og nogle år yngre end mig.

Vejret er skoent i Det Hellige Land. Jeg cykler til og fra uni. Men det hold nok ikke længe endnu hvis temperaturen bliver ved med at stige.

Vi har vandskade i lejligheden. Stor grim plet med flotte farver. Søndag nat vågnede Shai op da dråberne begyndte at droppe ned i hans hovede. Der kommer en mand og ser på det imorgen. Håber han kan lave det. Jeg tror også der er potentiale for vandskade andre steder i soveværelset. Så det skal han også kigge på.

Israelere og... krig. Min veninde Melanie (nytår) fra Beer Sheva blev beskudt under fodboldtræning. To raketter fra Gaza var sendt afsted. Hun nåede heldigvis i beskyttelsesrum. Puha. Mindede mig om at Israel er et land i konstant krig eller i hvert fald i alarmberedskab. Gad vide om det interesserer de danske medier... Nok ikke. Læs mere her.

bryllup

Igår var Shai og jeg til bryllup. Hans tidligere chef blev gift. Til israelske bryllupper starter man sent. Jeg tror det hænger sammen med, at man ikke kan blive viet af en rabbiner på en fredag og lørdag pga. shabbat. For at gæsterne kan være med, skal man starte sent, da de skal hjem fra arbejde. Med mindre man bliver gift på en torsdag, skal folk også på arbejde dagen efter, så der bliver aldrig festet igennem til kl.5 om morgenen.

Først er der en reception hvor man går rundt og får små retter, f.eks. sushi, dim sum og spyd. Derefter finder vielsen sted og direkte efter løber folk på dansegulvet. Maden bliver entet serveret eller der er buffet. Man sidder aldrig og hygger snakker med hele ens bord under maden, for halvdelen af bordet er som regel på dansegulvet.

Igår var der til receptionen, orientalske frikadeller, kalkun, kylling, fire forskellige fisk, tre slags dimsum og div. dressinger som hummus, thina og hvidløg. Og så var der selvfølgelig fri bar hele aften.

En mindre snack ret af brød, salater og kylling tempura.

Forretten var fisk eller lammekød.

Hovedretten var entrecote med ris eller kartoffelmos.

Der var tre slags desserter at vælge mellem. Man kunne sikkert få lov til at smage dem alle hvis man spurgte.

Natmaden bestod af lav-selv burger.

Udover det sædvalige film- og kamerahold var der også en fotoboks med udklædning. Rigtig god idé! Som regel bliver der delt ud af slik, sjove briller, hatte, knæklys og andet gøgl på dansegulvet, det blev der også igår.

Videoen er fra lige efter vielsen.

Vil i se flere klip fra jødisk-israelske bryllupper så tryk her og her.

At glemme sin taske i Israel...

er ikke noget man spøger med. I aftes blev vores del af Ben Yehuda lukket af fordi, der var en taske på vejen eller fortorvet. Dem der har forretninger blev evakueret. Jeg havde hørt politiet råbe noget med nogle biler og noget andet jeg ikke forstod, men var ikke klar over hvad der foregik dernede. Shai sov, da han var syg. Pludselig lyder det største brag. Shai vågner op og siger "noget slemt er sket". Vi løber ud på altanen og kan se en tom gade og mange blå blink. Bombeholdet havde lige sprængt tasken og prøvede nu at få halet den til sig i en snor. Desværre var jeg lidt for langsom, så fik kun taget et meget dårligt billede af situationen.

Kære Israel...

please fortæl mig hvor i trækker jeres kørekort. Israelere køre efter følgende færdselsregler: Frem med mig, i andre kan rende mig. De dytter når de sidder i rødt lys, holder på fodgængerfeltet, så det er umuligt at komme udenom hvis man da overhovedet kan se om lyset er skiftet til grønt og de er især ligeglad med cykler. På tre dage er jeg næsten blevet ramt to gange af en bil i den samme fodgængerovergang på vej til uni. Selvom det er grønt for os og rødt for bilerne, er de fuldstændig kolde.

Hvis du klikker HER, er der et lille klip fra noget af min rute til universitetet. Desværre giver det ikke nogen idé om den vilde traffik. Det må vente. Parken på højre hånd er HaYarkon. Her slapper familier af med picnickurve på shabbat.